lørdag den 19. maj 2012

Ingen søvn.....

De sidste tre nætter har været stortset uden søvn. Bette Birk har skoldkopper og de er mange og store. Han er hårdt ramt med falsk strubehoste og snot samtidig. Han kæmper med kløe og hoste og har meget svært ved at finde ro. Jeg prøver efter alle kunstens regler at lindre, uden den store effekt desværre.





Der kommer hele tiden nye til, og lige her er det altså ikke devisen: jo flere jo bedre. Nu håber jeg bare det er toppet så set snart går den rigtige vej.

fredag den 18. maj 2012

Endnu en til flokken.....

Ea har endnu engang formået at få en hest op under neglene. ( kan overhovedet det???, altså få en hest op under neglene)



Den kønneste lille hoppe som er noget så sød. Vores vallakker er i hopla og den anden hoppe taknemlig for ikke at være ene høne i hønsegården!!

tirsdag den 15. maj 2012

Broccolisalat

Her kommer lige en opskrift mere, denne gang på en yperskøn Broccolisalat. Vi spiser den hele året men der er nu noget helt særligt over den når det er frisk ny dansk broccoli.


Ingredienser
1 bundt Broccoli
Pinjekerner
Tranebær
150 g Bacon ( kan undlades)
1 dl Mayonnaise
1,5 dl mælk
1 spske Dijonsennep
Salt og peber

1. Steg baconen sprøde og tør på en pande og dræn den for det overskydende fedt på et stykke køkkenrulle.
2. Skær broccolien i mundrette stykker og damp den evt. et par minutter.
3. Bland broccoli, ristede pinjekerner og tranebær i en skål.
4. Rør en dressing af mayonnaise, mælk og dijonsennep og vend den i salaten.
5. Drys med knust bacon.



Velbekomme

Blomkålsalat...

Det er nok sommerens nemmeste salat....



Har du lyst til at prøve, så kommer opskriften her:

1 blomkålshovedet der skæres i tynde skiver gerne med et mandolinjern.
Riv skallen af en øko citron og pres saften ud over.
Riv groft parmesan og nip dild groft.
Hæld lidt olivenolie over og bland.
Velbekomme!!!!!

mandag den 14. maj 2012

Dinneride!!!

Vi fik go og nem aftensmad i dag.
Fuldkornspasta med cremet sovs med becon, squash, svampe og nye aspergs og frisk rucula.
Det var rigtig lækkert...



Hvis du får lyst lægger jeg gerne opskriften ind...